I 1995 anbefalede en god ven, Kim Kenneth, Line til "Østergård og Jensens store hundeshow".
Hun tog til Ålborg Teater til et møde, som sluttede af med SPØRGSMÅLET: ” Line, vil du med os til Tyskland og spise Wienerschnitzel, fungere som back stage manager og optrædende i manegen.?
- Wienerschnitzel i samme sætning som et fedt job!!! Jeg var helt solgt. Flemming Og Søren var helt forrygende at lære at kende, men vi havde desværre ikke heldet med os. Den ene ulykke efter den anden gjorde, at vi efter en måneds tid tog tilbage til Danmark og fortsatte turneen - men desværre med for mange lig i lasten fra Tysklandsturneen gjorde, at vi blev nødt til at stoppe et par måneder før planlagt. Det var med et trist hjerte, for det var en fantastisk god forestilling og et godt team.