Flyvende Klovn af Mr. Sputnik (DK. text)

fly-clown Så var der den om den lille klovn som ikke kunne få arbejde i noget cirkus. Det var han ved at være meget ked af. Så han gik i gang med at indøve nogle nye klovnenumre. Men det var lidt sværere end lille klovn troede For alle de rigtig gode klovnenumre var jo optaget. Men hvad skulle man som klovn så gøre? Den lille klovn gik i tænkeboks. Her sad han i rigtig mange uger. Men så fik han en rigtig god ide. Han vil lære at flyve som en fugl. Så han øvede og øvede og øvede. Men det hjalp ikke. Han kunne bare ikke lære det der med at flyve. Men den lille klovn tænkte at nu skulle være løgn. Så han gik i gang med nål og tråd for at sy sig en fugledragt. Men igen, tog det rigtig lang tid. Men da der var gået næsten et helt år, så var dragten helt færdig. Nu var det så bare det om han kunne vifte hurtigt nok med hans nye vinger. Han havdet jo set på alle de fugle ude i haven. Så han kunne jo se hvordan de gjorde. Det så da ikke så svært ud. Så han klatrede op i det største træ der var i haven. Så var det bare om at springe ud i det. Den lille klovn viftede og viftede med sine nye vinger, med håb om at han kunne flyve. Men det gik vist lidt for hurtigt ned mod jorden. Da den lille klovn så kom til sig selv, så var han gul og blå og meget øm i hele kroppen. Den lille klovns fugledragt var helt ødelagt. Så han var meget ked af at han havdet brugt et helt år på at sy den fugledragt. Men så kom han i tanke om en meget dygtig troldmand som boede i Norge. Men da han jo ikke kunne flyve, så måtte han tage med klovneekspressen op til den den dygtige troldmand som boede i Nord Norge. Den lille klovn var meget træt da han ankom til den lille troldeby Trolderup City. Trolderup City er den by I verden hvor der bor flest troldmænd. Men den troldmand som den lille klovn skulle besøge var troldmanden over alle troldmænd. Efter at den lille klovn havde fået sig en nats søvn, så var det jo bare om at få fortalt den dygtige troldemand om hans problem. Den dygtige troldmand grinede godt nok lidt af den lille klovn. Men den dygtige troldmand var rigtig rar og meget hjælpsom. Så den lille klovn fik en lille pose med noget magisk tryllestøv. Han skulle bare blande en teskefuld af det magiske støv i en kop kaffe, så ville den lille klovn kunne flyve. MEN det vil kun virke i 15 min. Så han måtte ikke flyve så langt. Nu var den lille klovn rigtig glad. Så efter at han havdet øvet og øvet sammen med den dygtige troldmand. Så tog han igen klovneekspressen tilbage til Danmark. Så da det første Cirkus kom til byen. Så gik han ind til Cirkus Direktøren for at søge arbejde. Da han så stod lige over for Cirkus Direktøren, så spurgte han den lille klovn hvad han kunne, for det skulle være noget meget specielt. JO sagde den lille klovn jeg kan flyve som en fugl. Det havde Cirkus Dirktøren hørt før. Så det kunne han ikke bruge til noget. Det var da trist sage den lille klovn. Hvorefter den lille klovn vendte sig om mod det åbne vindue og fløj sin vej. Hvor den lille klovn fløj hen. Det ved jeg ikke. Men jeg ved helt sikkert at den lille klovn nu igen er en rigtig lille glad klovn.