Cirkus kommer fra latin Circus, som betyder "cirkel" eller "væddeløbsbane". Begrebet cirkus kan føres tilbage til Circus Maximus, som lå mellem Palatinerhøjen og Aventinerhøjen i Rom. Dette er den første form for cirkus i ordets underholdningsmæssige betydning. Circus Maximus bestod af et langstrakt amfiteater omsluttende en væddeløbsbane, hvor hestevæddeløb og stridsvognskørsel var på programmet. I denne antikke betydning svarer det romerske circus til det græske ord hippodrom, der er betegnelsen for en hestevæddeløbsbane i antikkens Grækenland. I vor tid er cirkus dog lidt mere fredeligt, da det oftest er omrejsende artister, der optræder med eksotiske dyr med indlærte numre, akrobatik og klovnenumre.

Circus Maximus blev bygget i 326 f.Kr.
circus_maximus-pkp