Cirkusartisten & Brandmanden


Daniel Deleuran har sammen med sin familien turnéret land og rige rundt siden 1994, hvor de sammen startede ''Hele Danmarks familiecirkus'' Cirkus Mascot. Familien har gennem alle årene selv udfyldt en vigtig rolle i forestillingen. Selv Daniel var blot 4 år gammel d. 1. april 1994, da den første forestilling blev skudt igang. Han var ikke tilfreds, for hvorfor var han ikke med til at optræde?. Allerede den følgende dag tog han så for første gang part i forestillingen og har gjort det lige siden. Altså i en tidlig alder at skulle vænne til manegen, rampelyset og forventningsfyldt publikum. Og har nok også derfor udviklet én evig trang til at forny sit show. I sine første år som klovn, orientaler og tryllekunstner og senere som både tempojonglør & balancekunstner. Som enhver anden ung mand, blev Daniel indkaldt til at aftjerne sin værnepligt netop som sæsonen 2009 gik på halv. Vintermånederne blev derfor brugt i ved Beredsskabsstyrelsen i Thisted, med uddanelse som brandmand og redder, klar til at løbe når alarmen lød. Velvidende at sæsonen 2010 ville være en kendgerning den 8. april. Trods eksamner og kammerater trak han i træningstøjet konsekvent til fyraften kl.18 hver dag for at tilbringe 3-4 timer i kasernens gymnastik sal. Altså dét tidspunkt på dagen hvor kantinen og tv-stuen var det der ''kaldte'' på resten af hans deling. Det bar frugt og Daniel imponerer i år med ''Aerial Straps'' Luftakrobatik, hvor han snurre sig op og ned, horisontalt og vertikalt med ren råstyrke og som den eneste i danmark.